Sikrer du dig rettighederne, når du bruger en ekstern konsulent?

Eksterne konsulenter bliver brugt overalt i erhvervslivet. Men hvem har egentlig rettighederne, hvis din eksterne konsulent skaber en opfindelse i forbindelse med sit arbejde for dig?

Når det gælder det traditionelle ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en medarbejder, sikrer Opfinderloven i stort set alle tilfælde arbejdsgiveren rettighederne til eventuelle opfindelser.

Arbejdsgiver har således krav på rettighederne, så længe opfindelsen er opstået under medarbejderens udførelse af arbejdsopgaverne, og så længe brugen af opfindelsen falder inden for arbejdsgiverens arbejdsområde. (Læs evt. mere om 'Lov om arbejdstagers opfindelser' i denne gode artikel fra IDA).

Anderledes forholder det sig med eksterne konsulenter.

Kun hvis det indgår i kontrakten

Eksterne konsulenter, der arbejder i egen virksomhed, indgår ikke i lovens definition af et ansættelsesforhold. Herved frafalder også de rettigheder Opfinderloven ellers giver virksomheder i forhold til medarbejderes opfindelser.

Ved brug af eksterne konsulenter er virksomheden kun i det omfang "det er aftalt eller forudsat i aftalen [...] berettiget til at anvende det materiale, som er udarbejdet for opgavens løsning." (Mads Bryde Andersen: Lov om arbejdstageres opfindelser, s. 34).

Så med mindre andet er aftalt i kontrakten, tilhører rettighederne til eventuelle opfindelser den eksterne konsulent.

Sørg for at sikre dig fra start

Derfor er det altid en god idé at konsultere med en patentrådgiver, når du indgår samarbejder med eksterne konsulenter. Særligt når konsulenten benyttes som led i et udviklingsarbejde af et produkt eller produktionsmetode.

Har du spørgsmål til, hvordan du skal forholde dig til brugen af eksterne konsulenter, når det gælder rettigheder, er du velkommen til at kontakte Kim Hedegaard Povlsen eller Mikkel Dalkiær.

Forrige
Forrige

Mød os på Hi-messen 2023

Næste
Næste

Høker-kalkulen: Hvad betyder rettigheder for værdiansættelsen?