Patent voucher: Få betalt del af patent-omkostningerne


Den 4. april åbner patentvoucher-ordningen på ny for ansøgninger. Ordningen er led i Erhvervsministeriets nationale handlingsplan for immaterielle rettigheder — hvor små- og mellemstore virksomheder kan få betalt op til 75% af omkostningerne til patentering (maks. 75.000 kroner).


Når patentvoucher-ordningen igen åbner for ansøgninger den 4. april, gælder det formentlig om at være hurtigt ved tasterne.

Ordningen oplevede massiv interesse sidste år, og mange lykkedes slet ikke med at logge ind, før ansøgningsplatformen var lukket igen.

Patentvoucheren giver støtte på op til 75.000 kroner til omkostninger ved brug af en privat rådgiver samt ansøgningsgebyr. Som virksomhed skal man selv afholde 25 pct. af omkostningerne.

For at søge skal din virksomhed opfylde EU’s officielle definition af en SMV, ligesom du forud for ansøgningen skal have gennemgået et såkaldt IP-tjek (gratis) ved et af de danske erhvervhuse.

Ønsker du at holdes opdateret om patent-voucheren (og intet andet), så skriv dig på mail-listen nedenfor.

Læs mere om patent voucheren her:
https://www.dkpto.dk/kampagner/ip-handlingsplan/patentvoucher

Den samlede IP-handlingsplan fra Erhvervsministeriet: https://www.dkpto.dk/Media/637672153250554088/IP%20Handlingsplan%202021.pdf

Webinar og andre veje til funding

Med den massive interesse for patentvoucheren er det en god idé at undersøge, om du har andre muligheder for funding.

Vi afholder webinar den 15. marts fra 09.00 - 09.30, hvor Anne-Mette Bak Nielsen gennemgår hvilke andre muligheder, der ekisterer, og de krav og forudsætninger der følger med. Læs om webinaret her.

Du er også velkommen til at kontakte Anne-Mette Bak Nielsen direkte og få et omkostningsfrit overblik over hvilke muligheder, der er står til rådighed for netop din virksomhed.

Skriv eller ring på henholdsvis 21 81 18 93 eller skriv på amb@lbpatent.dk.

Du er også velkommen til at kontakte os via formularen nedenfor.


Ja tak — hold mig opdateret om nyt om patent voucher-ordningen.


Ja tak — ring mig gerne op og fortæl mig mere om patent voucher-ordningen

Forrige
Forrige

Velkommen til Gyde Balzer Carstensen

Næste
Næste

Hvilket symbol skal du bruge: ® eller ™?